Mens jeg sidder og forsvinder ned i endnu en bog, kan jeg ikke lade være med at komme i tanke om, hvorfor jeg elsker litteraturen.

Hvor meget jeg elsker, at jeg kan forsvinde fuldstændigt, at timer kan gå, uden jeg opdager det. At jeg kan være en anden, om ikke andet så for en stund, for det har jeg brug for en gang i mellem. Det har alle mennesker vel.

Jeg elsker den “escape”, bøgerne giver mig. Jeg elsker, at jeg kan sidde og ikke opdage andet, at jeg ikke behøver sidde at kigge på tiden gå, at jeg bare kan.. være mig.
Gøre det, jeg elsker allermest – læse. Læse, forsvinde og bare være væk, for en stund. For jeg vil jo ikke altid være væk – jeg vil bare have chancen for at kunne blive en anden, når jeg får brug for det.

Og den chance giver litteraturen mig, og jeg elsker hvert sekund, hvor jeg kan se magien, føle glæden, grine for mig selv, endda græde, for så er jeg et andet sted. Om ikke andet, så for en lille rum tid.

xoxo