The Fault In Our Stars.

Jeg er lige blevet færdig med ”The Fault In Our Stars”, og jeg er fuldstændig forelsket.

Den bog er bare ubeskrivelig. Jeg har grint som ind i helvede, følt deres smerte, fået tårer i øjnene, og for en kort stund, var jeg Hazel.
Normalt elsker jeg at forsvinde ind i en bog, men når man forsvinder ind i en bog om en pige, der er håbløst forelsket i en fyr med kræft, så bliver det hele pludselig lidt svært. Som om, man selv kan mærke klumpen i halsen.

Mens jeg følger Gus’ kamp, kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på dengang, min mormor var syg, og jeg kan næsten se hende for mig igen. Jeg kan næsten se, hvor tynd hun var, hvordan hendes hud så ud, og hvor svag hun var. Det hele kommer tilbage.

Bogen er skrevet utrolig smukt, men samtidig sørgeligt, noget, jeg begynder at tro, er karakteristisk for John Green, som by the way er blevet tilføjet til min liste over favorit forfattere.

Jeg har været fuldstændig opslugt af den, og jeg vil fremover anbefale den til alle, der overhovedet vil lytte, om så bare 5 minutter. Generelt hans bøger.
Og så er jeg så deprimeret over, at den kun er på 313 sider.

Jeg faldt over et citat, sjovt nok, som jeg simpelthen bliver nødt til at dele med jer;
“That’s the thing about pain,” Augustus said, and then glanced back at me. “It demands to be felt.”

Jeg vælger at give den 6 ud af 6 stjerner, selvom det slet ikke er nok, og slet ikke beskriver min kærlighed til bogen, som jeg absolut kommer til at læse mange gange igen.

All in all, go read it!!!

Reading is dreaming with open eyes.

Mens jeg sidder og forsvinder ned i endnu en bog, kan jeg ikke lade være med at komme i tanke om, hvorfor jeg elsker litteraturen.

Hvor meget jeg elsker, at jeg kan forsvinde fuldstændigt, at timer kan gå, uden jeg opdager det. At jeg kan være en anden, om ikke andet så for en stund, for det har jeg brug for en gang i mellem. Det har alle mennesker vel.

Jeg elsker den “escape”, bøgerne giver mig. Jeg elsker, at jeg kan sidde og ikke opdage andet, at jeg ikke behøver sidde at kigge på tiden gå, at jeg bare kan.. være mig.
Gøre det, jeg elsker allermest – læse. Læse, forsvinde og bare være væk, for en stund. For jeg vil jo ikke altid være væk – jeg vil bare have chancen for at kunne blive en anden, når jeg får brug for det.

Og den chance giver litteraturen mig, og jeg elsker hvert sekund, hvor jeg kan se magien, føle glæden, grine for mig selv, endda græde, for så er jeg et andet sted. Om ikke andet, så for en lille rum tid.

xoxo

Dreamseller.

Hej followers. Jeg tænkte, at det ville være meget passende at give jer et review af min yndlingsbog – Dreamseller.

Jeg har læst bogen et utal af gange, tror jeg er oppe på en 12-13 stykker nu, i løbet af de 3 år, den har været en del af mit liv. Jeg er absolut forelsket.

Mens jeg følger Brandons kamp mod stofferne, kan jeg ikke andet end elske og beundre ham.
Man følger først hans tur ned i stofferne, hvordan han kom derned, og man følger ham så tæt, at man næsten føler, at man kender ham – det gør jeg i hvert fald.
Jeg får lyst til at kramme ham, holde om ham og elske ham, samtidig med jeg ind i mellem har lyst til at kaste en stol i hovedet på ham, for hold kæft han kan være en idiot – men det får mig kun til at elske ham mere.

Der er dele af bogen, der altid giver mig en klump i halsen – når han snakker om sin første store kærlighed, da han fortæller om sin familie, sine søskende der er flove over ham, da han sælger sin krop for heroin, da han fortæller, at han bor i en forladt kælder med 3-4 andre junkier, kan jeg kun tænke “Hvordan kom han så langt ud, og hvorfor?”, og selvom jeg har læst bogen en million gange, kan jeg ikke komme frem til det. Jeg tror ikke engang, han selv ved det, for det må da virkelig være et svært spørgsmål at skulle svare.

Billederne i bogen gør mig også så glad, de fleste af dem da, mens nogen af dem får tårerne frem i mine øjne.
Jeg er normalt ikke til bøger med billeder i, da jeg hellere vil bruge den plads til noget mere skrift, men i denne bog er billederne super vigtige, og jeg er rigtig glad for, Brandon puttede dem i.

Bogen er skrevet fantastisk godt, jeg bliver fuldstændig suget ind i Brandons verden, kan føle hans smerte, hans glæde, hans.. excitement  (beklager mit engelsk, kunne ikke lige få det oversat, så det gav mening), og hans kamp mod stofferne.

Da det er min yndlingsbog, kan jeg absolut ikke give den mindre end 6 stjerner – jeg kan ikke finde en finger og sætte på en fejl, noget sted i bogen.
Jeg tror, jeg nu vil læse den igen – jeg kan slet ikke lade den ligge!!!