Dreamseller.

Hej followers. Jeg tænkte, at det ville være meget passende at give jer et review af min yndlingsbog – Dreamseller.

Jeg har læst bogen et utal af gange, tror jeg er oppe på en 12-13 stykker nu, i løbet af de 3 år, den har været en del af mit liv. Jeg er absolut forelsket.

Mens jeg følger Brandons kamp mod stofferne, kan jeg ikke andet end elske og beundre ham.
Man følger først hans tur ned i stofferne, hvordan han kom derned, og man følger ham så tæt, at man næsten føler, at man kender ham – det gør jeg i hvert fald.
Jeg får lyst til at kramme ham, holde om ham og elske ham, samtidig med jeg ind i mellem har lyst til at kaste en stol i hovedet på ham, for hold kæft han kan være en idiot – men det får mig kun til at elske ham mere.

Der er dele af bogen, der altid giver mig en klump i halsen – når han snakker om sin første store kærlighed, da han fortæller om sin familie, sine søskende der er flove over ham, da han sælger sin krop for heroin, da han fortæller, at han bor i en forladt kælder med 3-4 andre junkier, kan jeg kun tænke “Hvordan kom han så langt ud, og hvorfor?”, og selvom jeg har læst bogen en million gange, kan jeg ikke komme frem til det. Jeg tror ikke engang, han selv ved det, for det må da virkelig være et svært spørgsmål at skulle svare.

Billederne i bogen gør mig også så glad, de fleste af dem da, mens nogen af dem får tårerne frem i mine øjne.
Jeg er normalt ikke til bøger med billeder i, da jeg hellere vil bruge den plads til noget mere skrift, men i denne bog er billederne super vigtige, og jeg er rigtig glad for, Brandon puttede dem i.

Bogen er skrevet fantastisk godt, jeg bliver fuldstændig suget ind i Brandons verden, kan føle hans smerte, hans glæde, hans.. excitement  (beklager mit engelsk, kunne ikke lige få det oversat, så det gav mening), og hans kamp mod stofferne.

Da det er min yndlingsbog, kan jeg absolut ikke give den mindre end 6 stjerner – jeg kan ikke finde en finger og sætte på en fejl, noget sted i bogen.
Jeg tror, jeg nu vil læse den igen – jeg kan slet ikke lade den ligge!!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg