Før Jeg Dør.

Jeg faldt over denne bog, da titlen fangede mig – “Før Jeg Dør”, hvordan kan det ikke være interessant?

Og jeg kan kun sige, at jeg absolut elsker den.
Mens jeg fulgte Tessas kamp mod kræften, var med på hendes rebelske ture og nærmest kunne føle hendes smerte, både græd og grinte jeg. Det er længe siden, en bog har rørt mig på denne måde, især længe siden, jeg har grædt over en bog.

Den er skrevet fantastisk, og jeg er helt ked af, at den ikke er min, men at jeg skal aflevere den igen, for jeg kunne sagtens læse den en million gange mere.

Måske elsker jeg den især, fordi jeg selv kæmper en kamp dagligt – nej, min sygdom slår mig ikke ihjel, for det får den ikke lov til. Jeg har nemlig muligheden for selv at vælge, til en vis grænse, som Tessa ikke havde.
Og jeg kan sagtens sætte mig ind i, at lige pludselig skal ALT afprøves, for hun har ikke fået en chance for det før – jeg har haft det på samme måde, hvor det hele skulle prøves, så hurtigt som muligt, selvom jeg dog aldrig har rørt stofferne, og jeg ikke er helt så.. reckless, som hun er.

Jeg vil bestemt opfordre andre til at læse den, da den virkelig får en til at tænke over tingene.
Jeg har, synes jeg selv, også allerede mistet for mange til kræft, og jeg har altid tænkt “Hvad tænker de? Hvordan overlever de? Hvordan føles det?”, og det har denne bog fortalt mig lidt om – selvfølgelig ikke nok, og det kan man nok aldrig vide, med mindre man selv står i situationen, som jeg forhåbentligt aldrig ender i.

En af mine venner foreslog, at jeg skulle begynde at give bøgerne stjerner, så det vil jeg gøre – fra 1-6.
Denne bog får 5 stjerner, kun fordi det allersidste var en smule forvirrende, ellers var det en klar 6’er!